Tirsdagstanker om kreativitet
Jeg er startet på et nyt årskursus på Vækstcenteret, denne gang “Meditation og Kreativitet”. I velkomstbrevet var lagt op til, at alle på holdet skulle holde rummet for de andre deltagere i tre minutter - gys. Det kom der lidt tirsdagstanker ud af:
Imellem bygerne går jeg tur. Asfalten er ny og sender duften af sensommerregn op fra stien og ind mellem selvsået ahorn, morel og hyld. Den brogede himmel spejler sig i hver eneste lille sø, der samles dér, hvor de sædvanlige huller allerede har undermineret den sortskinnende overflade.
En rød glente i lav højde glider hen over den høstede mark. Den har ikke held til fangst, men stjæler et suk fra mit bryst. Aldrig kan jeg se den kløvede hale og de sorte svingfjer, uden i dét øjeblik at mærke en snert af det uopnåelige.
Den har aldrig hørt om at holde et rum – den gør det bare. Holder himmelrummet, mens jeg tænker på, at jeg også snart skal det. Holde rummet for mennesker, jeg endnu ikke kender.
”Holde rummet” er ord, der på mit kropssprog oversættes til en vag kvalme blandet med let hjertebanken. Det falder mig ind, at det andet kursus, jeg havde overvejet, nok i virkeligheden, passer mig bedre? Skulle jeg lige kigge på dét en gang til?
Ord dukker op i det himmelrum, glenten har sluppet: Banal, talentløs, utilstrækkelig, indbildsk – som edderkoppespind i vinden, leder de efter noget at klamre sig til.
Jeg tænker på de ægte kreative. Dem der kan skrive hjerteåbnende sange, male dragende billeder, strikke islandske sweatre, dreje unikt keramik og skrive mageløse bøger. Især dem, der kan skrive mageløse bøger.
Ordene lader jeg flyve videre i vinden. De må finde fæste et andet sted, for jeg ejer dem allerede. Jeg vil tage dem med på mit kursus, og mærke dem, mens det er min tur til at holde rummet.
Og jeg vil tro på, at forfatter Julia Cameron har ret i, at jeg allerede ér et kreativt menneske. At min længsel efter at få dybere kontakt til det sted, kreativiteten udspringer fra, vil give mig mod til at fordybe mig indadtil trods banaliteter, talentløshed og indbildske tanker. At jeg allerede er et kreativt menneske i en kreativ, foranderlig verden.
Inden længe er hyldeskærmene forvandlet til sorte bær, morellerne farvet røde og rønnebærrene blevet sure. Og snart vil stærene samles i unikke formationer inden de stiger til vejrs og drager mod syd. Kreative, hver for sig og i flok.