En slags status

Kære 10’ere.

For præcis 10 år siden, da 2010 var nyt og sprødt og varslede starten på et nyt årti, startede jeg en blog. Det var en anden tid, andre ord, et andet liv. Et vanvittigt liv. En skrøbelig tid efter et mareridt, vingeskudt og i flyverskjul, hvor jeg skulle starte forfra og bygge et nyt liv op. Samtidig var min mor alvorligt syg, min arbejdsplads skulle afvikles, og det virkede som om alle sikre forankringspunkter i mit liv var sprunget. Jeg var i frit fald.

I de år, der var lige før jer, havde jeg ramt bunden, og som en veninde sagde for nylig, så er det på en måde et godt sted at være, for derfra kan det ikke blive værre. Der er kun én vej. Jeg kan huske, at jeg læste et citat af præsten Katrine Lilleør, som jeg klamrede mig til i de år; „To skridt frem og et tilbage er også fremad”.

Jeg kom fremad. Jeg mistede min mor, men langsomt fik jeg fast grund under fødderne igen. Fik nye forankringspunkter. Slog en cirkel tilbage til den arbejdsplads, hvor jeg fik min første uddannelse og spæde start på arbejdslivet. Der fik jeg lov at udvikle og videreuddanne mig, genoptog gamle venskaber - og fik nye med i købet. Så meget mod fik jeg dér, at jeg turde give mine opgaver til en, der var bedre til det end mig og selv springe ind i et nyt loop.

Børnene blev flyvefærdige, vingerne bærer og jeg er brusende stolt over dem, de er blevet. Jeg er ikke for fin til at tage æren for det, for der har kun været mig. Til gengæld er jeg heller ikke for fin til at række ud efter professionelle at spejle mig i, når det bliver for svært at slippe dem, mens de snart letter for alvor. Ud i deres helt eget sprøde årti.

Så kære 10’ere, I tog og I gav - og lærte mig meget. Jeg kravlede ind, men gik ud af det årti, der var jer. Før jer var jeg blevet væk for mig selv, og der var et stykke vej tilbage. Men nu går jeg på den vej, der er min. Og jeg går der sammen med ham, der er min, på den vej, der er vores.

Jeg går glad ind i 20’erne, og jeg ser mig ikke tilbage.

Og den gamle blog? Den er mirakuløst manifesteret i en bog, der bevidner alt det, der var mig og mit liv i det gamle årti.

Godt nytår 💜