Bøgerne på min søndag

I dag er det søndag. Rigtig stille og langsom søndag med god kaffe i koppen og både kat og hund sovende on the side.

Der er ingen børn hjemme og vejret kan ikke rigtigt bestemme sig for, om solen skal skinne, eller det skal blæse og regne som nu. Så jeg føler mig ikke forpligtet til at gå en tur, selvom hunden i sovende tilstand holder øje med enhver af mine bevægelser.

Jeg elsker at være alene hjemme helt uden planer. Og som fuldtids-alenemor i de sidste ti år, har der været langt mellem snapsene, så at sige. Da børnene var yngre, drømte jeg tit om den luksus, det ville være at have et helt døgn for mig selv. Et stille og nøgent døgn uden planer og pligter, hvor jeg kunne gøre, hvad jeg ville. Og hvad ville jeg så? Læse, meditere, skrive, lave yoga, høre musik, se en god film, tage fodbad, sove længe…

Mange sagde: “bare vent, den tid kommer igen - nyd børnene, mens de er hjemme”. Begge dele har jeg gjort, ventet og nydt. Nu er de stille alenedage på vej tilbage, fordi børnene er blevet store, og har deres egne liv og planer. Og hvad sker der så? Der går alt for meget skærm i den. Jeg behøver nok ikke uddybe, I kender det selv. Bevidstløst har man (jeg) surfet ligegyldige kattevideoer på facebook, læst de samme nyheder på tre netaviser, slettet 78 nyhedsbreve og reklamemails, man alligevel aldrig læser - og pludselig er de bedste timer gået med det.

Men ikke i dag. I dag har jeg læst.

Søndagsbøgerne

Søndagsbøgerne

Bogen “Hengiven” af Patti Smith købte jeg på LiteratureXchange festivalen i Aarhus sidste sommer. Jeg havde oplevet Patti Smith’s fantastiske livekoncert på Heartland Festival en måneds tid før, og var vildt begejstret. Som sanger er hun karismatisk og nærværende, favner sit publikum, unge og gamle, med en rå kærlighed - og stiller samtidig krav om at forpligte sig i og overfor verden. Jeg var virkelig ramt.

Bogen er et indblik i hendes kreative proces, og som læser følger man, hvordan oplevelser og indtryk fra en rejse til Frankrig og England, i Simone Weils fodspor, inspirerer til en fortælling om en ung pige. Der er ingen lange, malende beskrivelser og forklaringer, men tværtimod et præcist og råt sprog, der appellerer til, at man “lytter” efter, og nogle gange må læse de samme linier igen:

Jeg kan undersøge hvordan, men ikke hvorfor jeg skrev, hvad jeg skrev, eller hvorfor jeg så trodsigt afveg fra min oprindelige plan (…) det undrede mig, at jeg sørgede over mine karakterer, i og med at det jo var mig, der havde givet dem liv

(Patti Smith)

Så hvis du interesserer dig lidt for, hvordan forfattere arbejder, så er den et rigtig godt valg.

Cait Flanders, der har skrevet bogen “The year of less”, kan du læse mere om på hendes egen blog. Cait er en canadisk kvinde, som siden 2011 har dokumenteret, hvordan hun har arbejdet sig ud af en massiv forbrugsgæld, kommet ud af mad- og alkoholmisbrug - og for nylig har udgivet en bog om et års indkøbsstop. Der er intet ynk eller quick-fixes - kun helt almindeligt hårdt arbejde for at nå sine mål og få det liv, man drømmer om.

Den sidste bog i bunken handler, som titlen jo udtrykker meget præcist, om at være glad og taknemmelig over at være til. Baggrunden er et hjerneforskningsprojekt, hvor man undersøgte hjernens strukturer og neuroner i forbindelse med meditation. En af deltagerne i projektet er den buddhistiske munk Yongey Rinpoche (7. inkarnation af en tibetansk meditationsmester), som i bogen beskriver sine egne erfaringer og betragtninger omkring meditation. Man kan ikke læse to linjer i den bog uden at hjertet berøres.

God læselyst, må din søndag være velsignet ♥

Rosa_sover.JPG