Lørdagsyoga og skovenergi
Jeg har haft et on-off forhold til yoga i de sidste tyve år. Til tider har jeg dyrket det en del, andre gange kun en smule. I lange perioder slet ikke. Få gange har jeg været heldig at møde undervisere, jeg var rigtig glad for, lidt for ofte har der ikke været den rigtige energi i det for mig.
Af natur er jeg en lang, stiv pind, og selvom yoga i sin natur aldrig handler om præstation, så har jeg nu været på mange hold, hvor de dygtige var dem, der kunne dreje en halv omgang om sig selv og samtidig sætte begge håndfader fladt i gulvet. Og sådan én bliver jeg aldrig. For mig er yoga en måde at “gå indad” via kroppen, en fornemmelse af, at jeg via de forskellige stillinger kan opnå en bedre kontakt til mig selv. Og den forbindelse til mig selv opnår jeg ikke, hvis det hele går op i, hvem der kan stå i den mest korrekte stilling i længst tid eller hvem der kan stå på hovedet.
I flere år har jeg jævnligt kørt igennem en skovstrækning, hvor der, ved en grusvej ind i skoven, står et skilt med teksten: “Divine yoga”. Jaja, tænkte jeg, det er nok til gengæld sådan noget frelst noget, hvor man skal være veganer og gå i orange tøj for at blive lukket ind. Men i desperation over, at andre yogahold i nærheden enten foregik i en sportshal med lysstofrør eller klos op og ned af et “pump-it-up” hold, tænkte jeg, at jeg var nødt til at forsøge med dén skov.
Så efter nytår gik jeg all in og tilmeldte mig hele sæsonen, og åhhh… det er bare det bedste sted. For det første ligger det inde i skoven, hvor der bare er smukt og fuldstændig ro. For det andet er der lige præcis den energi, jeg har ledt efter. Hvor man straks mærker selve yogaens “væsen”, når man træder ind ad døren. Det er fuldstændig jordnært og uhøjtideligt, og alligevel er der dén helt bestemte stemning - både i tilgangen til selve øvelserne, men også i formidlingen. En ydmyghed og forbindelse til yogaen som noget mere universelt, en følelse af at forbinde sig til noget større. Det lyder måske lidt Hallelujah, men det er det ikke.
I dag havde jeg meldt mig til tre timers lørdagsyoga, og det var helt magisk. Yoga og meditation er virkelig en “vej ind” for mig, og det giver mig en særlig energi og lyst til at udfolde mig kreativt. Jeg er glad og taknemmelig over at mærke, at jeg har taget nogle gode valg for mig selv i månederne siden efteråret, og at jeg har fået et nyt overskud til at prioritere de ting, der virkelig har værdi for mig. Se lige hvor fint, der er:
