Ture vi var på #1

Når man er i gøglerbranchen skal et pensionat bestående af gamle cirkusvogne naturligvis besøges. Så i sidste uge tog vi på en 24 timers get away til Guesthouse Gjøl ved Limfjorden. Vejret var helt fantastisk, og vi glædede os til at holde lidt fri, køre en omvej forbi Vesterhavet og sove i en hyggelig cirkusvogn.

Hver eneste gang, vi skal på road trip, om det så er Nordjylland eller Italien, så glæder jeg mig over, hvor gode vi er til det. Hvis vi lige ser bort fra den ene gang, hvor Jes (min kæreste) missede en afkørsel til grænsebutikkerne og jeg derfor var muggen ca. 300 km. fordi jeg blev SNYDT for at handle (selvom jeg ikke vidste, hvad jeg skulle have - snydt er bare det værste, jeg ved), så er vi fuldstændig synkroniserede i tid og rytme på sådan en tur.

Vi fik en formidabel frokost på St. Binderup Kro, der ligger virkelig kedeligt ud til rute A13 men til gengæld vinder på bindingsværk og virkelig lækker mad.

Pariserbøf med det hele

Pariserbøf med det hele

Vi tjekkede ind hos Jesper og Kirsten i Gjøl sidst på eftermiddagen og var begejstrede over den fine vogn, vi skulle bo i! Fra terrassen var der direkte udsigt til Limfjorden, så fint.

Der er flere cirkusvogne fra Cirkus Maximum på Gjøl Guesthouse - denne er indrettet med to familierum

Der er flere cirkusvogne fra Cirkus Maximum på Gjøl Guesthouse - denne er indrettet med to familierum

Hyggeligt soveværelse og fjordudsigt fra sengen!

Hyggeligt soveværelse og fjordudsigt fra sengen!

Godkendt udsigt til Limfjorden

Godkendt udsigt til Limfjorden

Først på aftenen kørte vi en tur til Blokhus og spiste italiensk til aften, nu hvor vi ikke kommer til Italien foreløbig. Tilbage på Gjøl var vi så heldige at blive inviteret indenfor hos den lokale brygmester, hvor vi både smagte egen bryg men også fik købt lidt blandet godt med hjem fra hans butik Ølsmageren.

Det er ikke sidste gang, vi har været på Gjøl og for en god ordens skyld: jeg skriver kun om det for min egen fornøjelses skyld - vi har betalt for både overnatning og øller.

Man kan ikke nævne Gjøl uden at nævne dæmningen og man kan ikke være i Nordjylland uden at bade på verdens bedste strand i Tranum 💚

Dæmningen mellem Øland og Gjøl

Dæmningen mellem Øland og Gjøl

Blå, blå himmel over Tranum Strand - glasklart, ingen brænding og allerede lunt på Vesterhavsmåden 💚

Blå, blå himmel over Tranum Strand - glasklart, ingen brænding og allerede lunt på Vesterhavsmåden 💚