På sporet af min farmors historie

Der er en historie, jeg er blevet optaget af. Så optaget, at min kæreste og jeg i søndags drog på en længere tur for at researche.

For mange år siden arvede jeg to ringe fra min farmor. Begge af guld, den ene med en ametyst, den anden med en mere ubestemmelig grøn sten. For et par år siden var vi til en familefest, hvor jeg sad til bords med min faster og viste hende, at jeg havde en af ringene på. “Nåe ja”, sagde hun - “de ringe fandt jeg engang i min mors kommode. De var gemt væk - hun havde fået dem af en anden mand, men fortalte aldrig af hvem”. Altså en anden end min farfar.

Siden har jeg tænkt på den historie. Hvem fik hun de ringe af? Hvem var han? Hvorfor gemte hun dem i alle de år?

For nylig var vi samlet i familien igen, og jeg skulle have mere at vide! Min onkel kunne fortælle at min farmor, i sine meget unge dage, havde sin gang i miljøet omkring Cirkus Miehe i omegnen af Rold og Arden. Og i denne kæmpestore, mangfoldige cirkusfamilie havde hun en bejler, der har foræret hende ringene. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men det var da en endnu bedre historie, end jeg kunne have drømt om.

Som den eneste i familien har jeg taget min farmors pigenavn, Miller, som efternavn, og jeg arbejder i et cirkus! Jeg synes, det er sjovt. Og lidt tankevækkende. Så cirkusmuseet i Rold var første stop på turen.

Fra cirkusmuseet i Rold. Bestemt et besøg værd.

Fra cirkusmuseet i Rold. Bestemt et besøg værd.

Uanset min farmors cirkuseventyr, så blev hun senere gift med sin store kærlighed, min farfar. De boede i Ravnkilde i Himmerland, hvor de i mange år drev den lokale købmandsgård. Jeg husker ferierne dér som den rene lykke - der var kattekillinger i lagerbygningen, altid et slaw kort i køkkenet, og i weekenden måtte vi selv blande slik fra butikken.
Købmandsgården findes ikke længere, men vi var alligevel forbi Ravnkilde og kirkegården.

Købmandsgården blev revet ned efter min farfars død i 1985.

Købmandsgården blev revet ned efter min farfars død i 1985.

Efter Ravnkilde og omegn var vi godt sultne, og selvom det ikke har noget med historien at gøre, satte vi kursen sydover mod Hvidsten kro. Der fik vi selvfølgelig flæskeæggekage og en Marius øl.

Æggekagen levede helt op til sit ry. Sammen med øllen og den lokale sennep - uhm.

Æggekagen levede helt op til sit ry. Sammen med øllen og den lokale sennep - uhm.

Det var en helt perfekt søndagstur, og der er gode input med hjem. Jeg elsker sådan en tur ud i det blå, og heldigvis er min kæreste den perfekte makker 💜 Besøget på cirkusmuseet bragte mig ikke tættere på den sande historie om min farmors ringe, men jeg har et par hints at gå videre med. Og jeg skal nok komme til bunds i den - om jeg så selv skal digte den færdig!