Du danske sommer.....
… jeg har det nogle gange svært med dig.
Jeg indrømmer gerne, at du har svært ved at indfri mine forventninger. Det er ikke dig. Det er mig. Du kan være kølig og afmålt - og så pludselig er du der, for fuldt tryk og næsten for meget på en gang. Og så lunefuld du er. Du er her i dag, men er du her i morgen?
Sidste fredag havde jeg planlagt en fridag, fordi alle vejrprognoser sagde 32 grader. Jeg tænkte, at jeg ville tage en dag fri fra kontoret, måske arbejde et par timer hjemmefra og så tage på stranden. Nu er der bare det ved at bo i Midtjylland, at der er relativt langt til stranden, når man (jeg) definerer stranden som Vesterhavet. Men så er der jo Juelsminde. Ja, det kunne være en plan.
Men så lad mig fortælle, hvordan det gik.
Jeg kom ikke til stranden. Begrænsningerne stod i kø, for det er jo slet ikke særlig klimavenligt at køre 45 minutter i bil for at komme til en rigtig strand. Alene. Vel? Min kæreste skulle arbejde, min datter ditto, min søn var sammen med sin kæreste og min all-time tur-veninde var på retræte. Nå. Men så kunne jeg da gå i haven og slikke sol. For VARMT. Bade i en sø? Gider ikke.
Jeg gik to skridt ved siden af mig selv og iagttog, hvordan jeg, langsomt men sikkert, saboterede dagen for mig selv. Ingenting blev til noget. Før om aftenen, hvor jeg ringede til min kæreste og spurgte, om han gad med ud at bade. Næe, han var lige kommet hjem ca. 2 minutter og 15 sekunder før, så han gad ikke bade. Men han gad godt, at jeg kom med en flaske rosé. Det gad jeg også godt.
Næste dag tænkte jeg, at der er én regel: Vil du til stranden, så tag til stranden!
Og jeg har desuden været ude at bade i Vetserhavet i år. Jeg kan bare ikke huske det. Men hvorfor kan du ikke huske det, tænker du måske? Fordi min kæreste og jeg havde fået en uventet mulighed for at komme i sommerhus. Det rigtige sommerhus ved det rigtige Vesterhav. Og det var jeg så glad for, at det krævede champagne. Og fordi der er kommet den bedste restaurant på den rigtigste strand, så skulle vi spise dér. Og jeg ville smage deres lokale gin. Siger min kæreste. Og det skulle jeg nok ikke have gjort.
Bagefter ville jeg bade. Og der er beviser. Men min kæreste er large nok til ikke at dele billederne. Han stod bare model til, at jeg ville bade og gå en alt for lang tur hjem. Og sove i det våde badetøj. Han hængte godt nok mit håndklæde til tørre, selvom jeg ikke ville have det, men ud over det passede han bare på mig.
Så han havde fortjent den rosé.