Når drømme går i opfyldelse..

Det startede med et luftkastel, en fantasi, et fatamorgana - en drøm om at bygge et sted, hvor jeg kunne have “mit eget” samtidig med at rykke et skridt nærmere min kærestes matrikel.

Det har været en god proces, hvor vi har brugt tiden på at tage de rigtige beslutninger, og stille og roligt er kommet frem til målet. Snart, meget snart, er det helt færdigt. Der mangler kun en trappe op til hemsen, en eller anden form for sofa/daybed/lounge-arrangement og de sidste detaljer med en hylde hist og her, så er vi i mål 💚

Vi har prøvet os frem, og selv det, der måske skulle have være tænkt lidt anderledes, er alligevel helt perfekt. I aftes sad vi i efterårsmørket, lyttede til vindens susen og kneb os næsten i armen over, at vi kan sludre om de allersidste detaljer, inden vi kryber i seng på hemsen.

Det er ægte hverdagslykke.

Fint spejl, lidt grønt og kig til hemsen.

Fint spejl, lidt grønt og kig til hemsen.