“Så byg et tiny house til mig”, sagde jeg til min kæreste en dag.

Vi bor ikke sammen, selvom vi har kendt hinanden i mange år, for da vi mødte hinanden var vi begge vingeskudte efter hver sin skilsmisse, og vi så ikke for os, at en stor sammenbragt familie ville være den ideelle løsning for os.

Men selvfølgelig har vi haft snakken fra tid til anden, om vi en dag - når børnene er fløjet af reden - skal flytte sammen. Jeg har haft det meget sådan “ja, nej, måske”, for jeg har desværre ikke meget erfaring med, at det der med at bo sammen nødvendigvis gør alting meget nemmere. Og når vi talte om at flytte sammen, kunne jeg godt mærke følelsen af: “ja, det er fint, børnene råder over værelserne, du har dit værksted og så kan jeg få stuen”…

Så derfor foreslog jeg kækt, at han kunne bygge et tiny house til mig, så ville jeg godt overveje at flytte ud på hans matrikel. Engang. Som sagt, så gjort. Min kæreste er en handlingens mand, så jeg burde måske ikke være blevet overrasket, men inden jeg så mig om, var der ryddet et hjørne af haven og støbt et fundament. Tiny houses er ofte bygget på hjul, men det her bliver altså ikke flytbart!

Selve rammen illustrerer grundplanet i huset, som bliver ca. 19 m2.